Vanens magt – Blåbærsmoothie til morgenmad

Hvis man som jeg er en LILLE smule vane-menneske så kan det være svært at løsrive sig fra det man plejer… Specielt når det kommer til morgenmad…

Til hverdag er jeg hoppet på SKYR-DILLEN, men i weekender og når jeg møder sent, er menuen for det meste en blå-bær smoothie. Den smager super godt og er HELT uden tilsat sukker… Det er altså lidt stort når vi taler om mig…

Her kommer den famøse opskrift på mit morgen-guld…:

 

Ingredienser til blåbærsmoothie:
1/2 moden banan
1 dl skyr
1 1/2 dl minimælk – jeg bruger den fra Gram slot
50 g blåbær
1/2 tsk kanel

 

Blend hele pivtøjet i en blender og server med det samme. Vær opmærksom på at jo længere tid din smoothie står, des tykkere bliver den…..