Valnødder i honning

Julen er for mig tiden, hvor man tager sig tid til at hygge om andre…. Man burde jo gøre det hver dag og ikke bare i julen, men det er som om, at man bare har mere fokus på de hyggelige små køkken-projekter i julen.
Da jeg kom hjem fra Farsø her i eftermiddags – Læsset til med hjemmelavet sylte, et stort stykke rullepølse og en røget ål tænkte jeg, at hjemmelavede lækkerier jo bare er noget af det skønneste at modtage…
Deraf kom inspirationen også til dagens opskrift… Valnødder i honning…. Perfekte til julens osteborde og god som værtindegave. Mmmm de er så gode!

 

Ingredienser valnødder i honning
200 g valnødder
2 1/2 dl hopning
1/2 dl citronsaft – du må gerne snyde og bruge den færdige slags du har i dit køleskab
1 dl appelsinsaft – fra en rigtig appelsin – ikke den slags der findes på karton
15 peberkorn
1 stang  vanilje
skallen fra en revet appelsin
1 spsk revet frisk ingefær

 

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader over&undervarme
  • Skold valnødderne ved at hælde dem i en si og dyppe dem i kogende vand af 2 omgange. Brug en kogekande – kog vandet og put det i en skål. Dyp sien heri og hold nødderne ned ca 30 sekunder. Hæld vandet ud og gentag processen endnu en gang.
  • Bred de skoldede nødder ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist nødderne i ovnen i ca. 10 minutter – Hold øje med at mandlerne ikke bliver brankede
  • Flæk vaniljestangen og put den i en gryde med honning, appelsinsaft, citronsaft og peberkorn – giv blandingen et opkog
  • Tilsæt appelsinskal og ingefær og lad det stå og trække lidt
  • Når nødderne er færdige tager du dem ud af oven og hælder dem direkte ned i den varme honning
  • Varm nødder og honning op til det akkurat koger og fordel det herefter i rene skoldede glas

 

Så er der lækre honningsyltede valnødder til ostebordet. Mmmmm ….