Skønne sandwich med kylling og bacon

Lørdag blev min skønne, dejlige veninde Maiken gift.
– Jer der følger med på min facebook og Instagram profil lurede nok at jeg havde et mindre projekt i form af at producere Sarah Bernhard kager til festen. Kagerne blev super gode, og er uden tvivl nogle af de pæneste Sarah Bernhard kager jeg har produceret til dato.
Jeg Æææææælsker  brylluper!! Og dette bryllup var ikke en undtagelse. Hyggede med gamle veninder jeg ikke har set længe, og nød bare festen i fulde drag.
Men JØSSES hvor var jeg træt søndag. Tror nærmest ikke Claus og jeg lavede andet end at sove søndag aften. Søndagen bød også på intern klubstævne på Lykkeshøj…. Jeg svingede forbi, jeg kom, jeg så, jeg var der, men jeg var vist ikke til meget gavn for nogen. Når det så er sagt, så var det noget så hyggeligt at se Lykkeshøj summe af aktivitet.

Solskin og hesteleg – så kan man ikke bede om mere ;)
Lørdagen stod på springning, og i den forbindelse kan jeg da lige prale med, at jeg nu har lært at køre traktor og harve springbane. JEPS…. Jeg er så klar til livet på landet!

 

Mandag var Claus på Lykkeshøj og lege med Mia.
Mia har den skønneste hest Walther… AKA Jensen…. Dejlige Mia er SÅ sej… Uanset om det drejer sig om at tjekke olie på en plæneklipper eller reparere hegn på hestefoldene, ja så er Mia klar.
Claus og Mia brugte det meste af dagen på at rydde op og fjerne gammelt skrot, som de kørte på lossepladsen.
Jeg leverede frisklavede sandwich til middag. I ægte Morten Korch stil kørte jeg ud med sandwich til dem i madkurven. Kylling og bacon sandwich går man aldrig galt i byen med.

Kyllingekødet var stegt på panden, lige inden jeg tog derud, og så var de smurt med en Aioli fra glas som vi importerede med hjem på glas fra vores sydfranske eventyr sidste sommer…. Jøsses – Tænk sig at det snart er et år siden vi trillede gennem Europa i vores lille gule C1’er. Tiden render jo fra mig.

 

Nå men under alle omstændigheder kommer opskriften på hjemmelavede kylling & bacon sandwich her:

 

Ingredienser

8 skiver godt franskbrød – Jeg brugte et spansk landbrød fra bageren
4 stykker stegt kyllingeinderfilet
8 skiver bacon
Frisk salat mix
75 g frisk mozerella
Aioli eller en god mayonaise
2 spak hjemmelavet pesto eller en god grøn færdiglavet pesto (jeg bruger den fra løgimose der er opbevaret på køl)

 

Fremgangsmåde:

  • Steg kyllingekødet på panden. Krydder godt med salt og hvidløgspeber. Ikke noget med at fedte med saltet, det skal smage af noget!
  • Steg bacon sprød
  • Smør brødskiverne med et tyndt lag Aiol
  • Smør 4 stykker brød med pesto også og lig disse til side – Disse brødskiver skal fungere som låg
  • Fordel en smule salat på de 4 stykker brød uden pesto
  • Skær kyllingen i tyndere skiver og fordel den på brødet
  • Fordel til sidst mozerella og bacon ud på brødskiverne og slut af med at lægge et låg på hver sandwich
  • Så er de klar til servering