Ramsløgspesto – den nemmeste og lækreste opskrift

Ramsløgspesto er nok noget af det mest lækre jeg kan få serveret. Det er et sikkert tegn på at sommeren er lige om hjørnet, såvel som det er et smagsmæssigt vidunder for sådan en hvidløgselskende madelskende mormor som mig.
Claus er stort se lige så forelsket i skidtet som jeg selv er, så i løbet af slutningen af april, og maj måned, er ramsløgspesto at finde på bordet adskillige gange.

Ramsløgspesto

Ristet rugbrød med ramsløg er et KÆMPE hit, ligesom ramsløgspesto til en god bøf, bare holder 110 %.

Modsat almindelig grøn pesto, kræver pesto med ramsløg ikke det helt store. Lidt mandler, lidt god rapsolie, salt og ikke mindst en god håndfuld ramsløg – så er du rimeligt godt kørende. Du kan sagtens peppe den lidt op med parmesan eller lidt frisk mozerella, men det er ikke nødvendigt.

 

Ingredienser pesto med ramsløg:
30-40 stængler ramsløg
40 g mandler
1/2 tsk groft salt
ca. 1/2 dl rapsolie
Evt. citronsaft og babyspinatblade

 

Fremgangsmåde ramsløgspesto:

  • Skyl og tør ramsløgene grundigt
  • Hak derefter ramsløggene groft
  • smid ramsløg, mandler og salt i en blender og blend det med så meget olie, at du opnår den ønskede konsistens
  • Smag efterfølgende din pesto til med salt og evt. lidt citronsaft, hvis du syntes den trænger til lidt syre.

Tip: Hvis du syntes din pesto bliver for krads i smagen, kan du med fordel blende lidt babyspinatblade i den. Det giver pestoen en lidt mildere smag.

Se også opskrifterne på: Ramsløgsolie, “Smøreost” af mozerella og ramsløg samt falaffel med ramsløg.

Ramsløg – Så langt øjet rækker…