Rabarbersaft

Det er lige så sikkert som ammen i kirken…. Forår er lig med rabarbersaft.
Jeg RIPPER venindernes haver for de skønne stængler… Jeg har ingen skam i livet på det punkt!! Der bliver kogt saft i lange baner som bliver gemt på flasker eller frosset ned i tomme, rengjorte mælkekartoner.
Rabarbersaft er lig med minder og nostalgi… Og det kan man aldrig få for meget af. Gode minder om sommerdage i mormor og morfars have… Skørt at man ikke dengang man havde muligheden for det satte mere pris på det….

Faktisk kan jeg huske at da jeg var lille (og uvidende) ville jeg altid have købt saftevand istedet for det min mor og mormor selv lavede…. Åh jeg burde skamme mig…. !!

Men det er der gudskelov rettet op på nu….. God saft er lig med hjemmelavet saft…

 

Ingredienser ca. 1 l rabarbersaft:

500 g rabarber
200 g sukker
1 liter vand
1 citron
1 vanillestang uden korn

 

Fremgangsmåde:

  • Kog alle ingredienserne op og lad det koge i 5 minutter.
  • Tag det af varmen og lad det stå og trække i 30 minutter.
  • Hæld derefter saften gennem en si beklædt med et viskestykke.
  • Hæld saften på en skoldet flaske.

Saften kan holde sig ca. 1 måned i køleskabet, såfremt flaskerne er skoldet og lukkes til mens saften stadig er ca. 60 grader.