Pebernødder skal der til…

Da jeg var lille startede julen for alvor når min mor lavede dej til pebernødder. Hun lavede dejen, aftenen inden den skulle bruges, og den efterfølgende dag når mine forældre kom hjem fra arbejde, blev køkkenet lavet om til en “pebernødde-bagestation” ….
Min søster og jeg blev iført forklæder. Kasettebåndet med mixede julesange blev hevet frem og til tonerne af “Søren Banjomus”, blev der bagt pebernødder til den store guldmedalje.

 

Pebernødder og chokolade

 

Har du endnu ikke fået bagt julens pebernødder så kommer der her en helt igennem fantastisk og velsmagende opskrift på pebernødder. Dejen kan du passende lave i aften og så sætte aftenen imorgen af til at bage.

 

Ingredienser til ca. 800 pebernødder – afhængig af størrelsen
375 g smør
4 1/2 dl sukker
3 æg
14 dl mel
1 tsk stødt ingefær
2 tsk stødt kardemomme
1 1/2 tsk stødt kanel
2 tsk natron
3 knivspidse stødt hvid peber

 

Dag 1:

  • Smør og sukker røres blødt og æggene røres heri
  • Sigt mel, krydderier og natron
  • Rør melblandingen i smørblandingen og rul dejen til en stor rulle der pakkes ind i bagepapir og opbevares i køleskabet natten over

 

Dag 2:

  • Forvarm ovnen på 200 grader over&undervarme
  • Tag dejen ud af køleskabet og den den i små portioner af passende størrelse
  • Ælt hver dej portion så den er “semiblød” – opbevar de klumper dej du ikke arbejder med i køleskabet til de skal bruges
  • Rul dejen til fingertykke pølser og skær dejen i stykker på ca. 1 cm – Hvis du ikke gider at trille pebernødderne så kan du kære dem i “bolcheform” – på denne måde får du pebernødder der stadig har en rund og fin overflade tril pølsen 90 grader for hver gang du skærer – så får du den klassiske bolcheform
  • Sæt pebernødderne på bageplader beklædt med bagepapir og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 10 minutter – Pas på at pebernødderne ikke får for meget
  • Hiv pebernødderne ud af ovnen – de skal afkøle helt inden de puttes på kagedåser
  • PAS PÅ at du ikke lader dem afkøle på pladen, da det er vigtigt, at de kan komme af med “overskudsvarmen”. Ellers bliver pebernødderne bløde, og julen bliver ikke helt så god, hvis konfektskålen rummer bløde pebernødder.

Opbevar de bagte pebernødder på dåser…. Så kan julen bare komme an!