morgensmoothie nytårsdesserter

Morgenmadssmoothie og lidt om nytårsdesserter

Når småkagerne bliver til nytårsdesserter

Okay indrømmet…. Jeg magter snart ikke mere julemad. Min grænse er nået og hvis jeg skal kæmpe mig igennem bare en eneste klejne mere går jeg død.

MEN har i den forbindelse pådraget mig et mindre dilemma – Jeg har stadig ALT for mange småkager liggende – og i bedste mormor-stil HADER jeg at smide mad ud.
Det er slet ikke god stil.
Særligt brunkagerne har jeg eksperimenteret lidt med og de er blevet omdannet til de lækreste desserter der lige kan ryge et smut på menuen til nytår.
Egentligt tænkte jeg lidt at jeg ikke magtede smagen af julesmåkager mere, men SNYDT…. desserterne er MEGA lækre og smager ikke det mindste af jul!
Se de 3 forslag på nytårsdesserter lige her…..

Som nævnt magter jeg snart ikke mere julemad – eller for den sags skyld kombinationen af sukker og fedt. Det er store sager for mig…. Og netop denne form for sukkerchok ses meget sjældent hos mig…. Faktisk primært kun her i juletiden.
Netop derfor består min morgenmad i disse dage af en lækker smoothie der ikke har set skyggen af fedt eller sukker.
Den er super nem at lave og består af følgende:

 

Ingredienser til morgenmadssmoothie

1 skrællet appelsin

1/2 banan

3/4 dl frosne hindbær

 

Fremgangsmåde til morgenmadssmoothie

Smid ingredienserne i en blender og blend det hele godt sammen til du har en lækker cremet smoothie…

 

Uhhhh denne smoothie er et kæmpe hit – og jeg tror faktisk den er skyld i at jeg endnu ikke har fået sukkerchok ;)
Op af dagen kan man jo altid liiiiige klemme en kage eller 2 mere ned ;) Det skal jo ikke smides ud!