Luk nu skuffen klimahykler og tag et personligt ansvar istedet

Jeg er så småt ved at komme mig mentalt over valgkampen.

Bevares… Jeg har ikke selv stillet op for et parti eller engageret mig ud over det forventelige, nemlig at benytte mig af min borgerlige ret til at stemme på det parti jeg føler mig mindst uenig med, men på trods af at jeg ikke selv stillede til valg, eller havde mere på spil end alle andre borgere i dette skønne demokratiske land, så formåede valget alligevel denne gang at dræne mig mentalt.

 

SJÆLDENT har man oplevet så mange mennesker engagere sig i debatten om hvorvidt politikerne gør nok for at nedbringe udledningen af Co2 og forhindre forurening og klimaforandringer. Klima er tilsyneladende det eneste vi tænker på og det er jo fedt… Mega fedt faktisk. Og nødvendigt.

 

Fotografen og jeg bor lige op af en hovedvej, og med jævne mellemrum samler vi plastikposer, øldåser og andet “godt” op fra vejgrøften.

Det er sådan “lidt træls” – sagt på godt jysk, at skulle samle op efter andre, men heldigvis drejer det sig om meget få bilister, og disse bilister har formegentlig meget travlt, da de ud fra den fart der køres med på hovedvejen, må formodes at være meget forsinkede. Jeg tænker derfor, at de ikke har tid til at holde ind på en rasteplads og smide deres affald i en skraldespand, og vi ved jo alle, at en ren bil holder længere, så derfor giver det god mening at skille sig af med affaldet i farten.

Jeg forsøger mentalt at undskylde disse “sorte bilist får” med, at de bare er uvidende, stressede eller dårligt opdragede…

Måske er de i virkeligheden bare skide ligeglade, og har iøvrigt stemt på et parti der ikke har italesat klimapolitik. Hvem ved…. Det er fint nok – Vi kan jo ikke alle være enige.

 

Men nu skal jeg fortælle dig hvad der ikke er “fint nok”, og hvorfor jeg faktisk blev en lille smule harm, over den interesse alle vælgere tilsyneladende havde på klimapolitikken under dette års valgkamp.

Jeg var typen der i år tog til Nibe Festival og stod og skrålede af mine lungers fulde kraft til Westlife. Så gammel er jeg nemlig, og det var mega fedt!

Meeeen det var fannenedme ikke fedt at se festivaldeltagere i alle aldre smide alle former for affald fra sig på jorden, uden som meget som at blinke … Ruten fra Brugsen og op til indgangen lignede en losseplads… Vi taler om en strækning på omkring 700 meter…

 

Det var faktisk ikke fordi festivalen ikke havde stillet skraldespande op, eller forsøgt at henlede publikum til at træffe det korrekte valg ved hjælp af store fede skilte. Nope – Både skraldespande og skilte var der. Men tilsyneladende er klimabevidsthed ikke noget der hitter på festival, hvilket kan undre mig, når det nu ellers på de sociale medier syntes at være folkets Number one priority.

 

Og det er så her jeg bliver sådan lidt gammelkone-mopset – på den ikke så klædelige måde. For jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at knap en måned efter at valgkampen er overstået, hopper klimahyklerne i gummistøvlerne og synger fællessang under træerne, mens de lykkeligt har glemt deres store passion for at redde verden fra forurening og klimaforandringer.

 

Som den vaskeægte oldfucker sjæl jeg i virkeligheden er, så tænker jeg lidt, at uagtet om nordpolen er ved at smelte, eller vores grundvand bliver fyldt med pesticider, så kan det vel for filan lade sig gøre at benytte sig af en skraldespand… Eller er det bare mig der er gammeldags?!
Gider du selv at se din have blive forvandlet til en losseplads, fordi tilfældige festival-fulde fjolser ikke kan lade sig besvære med at bruge skraldespanden??
Uagtet svaret på dette, så finder jeg det grotesk, at vi efterhånden har så dårlig pli i det offentlige rum, at det bliver i orden at smide sit affald fra sig. What the fuck!

Til gengæld er det helt OK at bruge tiden på at “shame” andre mennesker for deres valg på sociale medier, kritisere politikerne for deres manglende handling og pege fingre af landbruget og fødevareindustrien.

 

Jeg siger ikke at vi alle skal gå i genbrugstøj, stoppe med at køre bil og forvandle os til veganere, men at smide affald i en skraldespand og tage sit telt med hjem fra festival, det kan vi vel egentlig alle overkomme.

Vi forlanger at politikerne tager ansvar, at virksomheder og producenter udvikler mere bæredygtige produktionsformer og skærer alt unødvendigt væk, men når det kommer til vores eget ansvar, så virker det lidt som om, at mange af os glemmer, at vi selv har et ansvar for at træffe de rigtige valg frem for de nemme valg. Det gælder både når det handler om at samle vores skrald op på festival, skære ned for vores (over)forbrug i hverdagen, og ikke mindst gøre op med den materialistiske tankegang der præger vores samfund idag.