Lækker aftensmad helt uden stivelse

Min dejlige kæreste Claus gider faktisk slet ikke det der med grøntsager. Så da jeg her til aften diskede op med en ret der ikke indeholdt andet end grøntsager og kød, var det store sager at få at vide, at det smagte SUPER godt!!

Retten bestod af kylling, aspages, champignon, frisk spinat og mozerella. Selv om det ikke umiddelbart lyder som det store gourmet måltid, så skulle jeg hilse og sige, at det sparkede røv!!!

Selv HADER jeg kedelige grøntsager der ikke smager af noget… Det er KAMP nederen… Men da disse grøntsager er stegt på panden så de opsuger alt saft og smag fra kyllingekødet – ja så er det en HELT anden sag!
Nå men svesken på disken – opskriften får du her:

Ingredienser
300 g kyllinge filet – gerne marineret i hvidløg eller lignende
250 g champignon
2 fed hvidløg
250 g grønne asparges
100 g friske spinatblade
1 frisk mozerella á 125 g skåret i tern
Evt. grøn pesto hvis du har det

 

Fremgangsmåde:

  • Start med at skære kyllingekødet i mundrette stykker
  • Skyl aspargesne og knæk enderne af dem
  • skær aspargesne i stykker af ca. 4 cm.
  • rens og skyl champignonerne – skær dem i skiver
  • Pil hvidløg og hak dem fint
  • Steg kyllingekødet til det er præcist gennemstegt – sørg for at krydre det godt med salt og peber
  • Tag kødet af panden og læg det i en skål med lidt staniol over
  • Smid champignon og og hvidøg på panden og krydder igen med salt og peber. Mens de står og hygger sig kan du lige skylle spinatbladene. Steg champignog og hvidløg  til alt væde er fordampet og de er fin lysebrune. Læg dem ned i skålen til kyllingen
  • Steg aspargessnitterne på panden til de får lidt farve – de må ikke blive bløde. Smid aspargessnitterne ned i skålen til kylling og champignon. Vend det hele rundt mens du hurtigt svitser spinatbladene med lidt salt og peber. Spinatbladene skal kun have så meget varme at de akurat bliver bløde.
  • Server retten med frisk mozerella og evt. lidt pesto.