karamelsmørcreme

Lækre brunkager med karamelsmørcreme

Hvis man nu ikke lige tænker at kransekage er det største hit på sådan en nytårsaften, så kommer der her en opskrift på lækre brunkager med den skønneste karamelsmørcreme imellem. Cremen er sød og salt, men kagerne er dejligt krydrede. Det er MEGA lækkert!
Brunkagerne køber du bare færdige, hvis du ikke har nogen tilovers i kagedåsen ;)
Karamelsmørcreme:
100 g smør
2 spsk flormelis
2/3 dl lys sirup
1 spsk karamelsirup – jeg bruger den fra Monin
1/2 tsk groft salt
1 pasteuriseret æggeblomme
Fremgangsmåde:
  • Tag smørret ud af køleskabet og lad det stå ved stue temperatur i en times tid
  • Rør smør, flormelis, sirup og salt sammen til en blød creme
  • Tilsæt derefter æggeblommen lidt af gangen mens du stadig pisker for fuld skrald
  • Smag cremen til til sidst – tilsæt evt lidt krydderi hvis du syntes der mangler noget.
  • Put cremen i en sprøjtepose og læg den på køl i køleskabet i maks 15 minutter
  • Sprøjt derefter cremen ud på halvdelen af dine brunkager
  • Saml brunkagerne som en lille “macaron” og server dem til kaffen – med en lille portvin eller lignende. Det er MEGA meget mormor – men det er lækkert!
OBS: Kagerne kan ikke tåle at blive opbevaret i køleskabet, da de bliver bløde.
Hvis du gerne vil lave dem på forhånd, så læg dem i en kagedåse som du stiller køligt frem til de skal serveres.