Jeg var den der gav mig til at tude i føtex

Nu skal jeg fortælle en hemmelighed, som INGEN andre fortæller på insta…. Børn er skidesøde – det meste af tiden…

Karoline er MEGA sød – det meste af tiden….

Meeeen der er også tidspunkter hvor Karoline bare ikke er skidesød… Som eksempelvis igår hvor gugster-pigen i et djævelsk anfald af hysteri, vrælede uafbrudt i de 20 minutter det tog at købe ind i Føtex.

SJÆLDENT har jeg været så presset! Utilfredsheden startede i grøntsagsafdelingen, da hun ikke måtte røre ved jordbærrene, og tog til i styrke gradvis gennem hele butikken. Klimaks nåede vi ved øl og vand, hvor hun smed sig ned på gulvet.

 

Tøsen skreg og skreg. Samtlige ældre mennesker forsøgte enten at trøste hende eller sende mig forargede blikke ledsaget af en kommentar om, at hun var træt og burde sove til middag…

JA TAK – NO SHIT SHERLOCK…. Gu´er prinsessen da træt – Men det er hendes mor fanme også…!!

Og modsat hvad den gamle sure mand måtte tænke, så er det faktisk meget mod min vilje at slæbe ungen med på indkøb kl. 11.20 en lørdag formiddag… Men der var ligesom ikke andre muligheder… Og sjovt nok er min dag ikke lige fyldt med store huller, hvor Karoline på magisk vis passer sig selv, mens jeg køber ind. Engang imellem er man sgu nødt til at gøre ting med risiko for, at ungen kvitterer med et hysterisk anfald…

Igår var én af de dage…. Så jeg forsøgte hele vejen igennem Føtex at holde den kørende med min bedste overskuds-mummi-maske…. Trods det faktum at Prinsessen skreg i VILDEN sky!!

“Nej se Karoline – Kan du hjælpe mor med at finde tomater?!” hørte man så mig sige med en stemmeføring i et grotesk højt og anstrengt toneleje.

Det lykkkedes næsten at bevare overskudsmasken hele vejen igennem Føtex. Men kun næsten…. For da jeg ramte kasselinjen og stod der med mit betalingskort, klar til at trykke godkend, uanset hvilket beløb ekspedienten præsenterede mig for, prikkede en sød kvinde mig på skulderen og sagde følgende….:

“Jeg vil bare lige sige, at du gør det helt vildt godt – Og jeg ved hvor svært det er, for jeg har selv været der….”

 

Resultat: – Lige der midt i kasselinjen hos Føtex begyndte tårerne at trille. Ikke fordi en sur gammel mand sendte mig onde blikke, eller fordi Karoline gasblå i hovedet skreg og skreg, men fordi en sød kvinde sagde det åbenlyse til mig: Alle børn skriger – Men vi glemmer det bare lidt i vores forsøg på at være overskudsmennesker i en travl hverdag, hvor frygten for at træde ved siden af ofte overskygger den sunde fornuft….

 

Konklussion: – Næste gang Karoline skriger 20 minutter uafbrudt, mens vi bevæger os gennem supermarkedet, så bliver jeg garanteret lige så presset som jeg var igår, men forhåbentlig husker jeg også, at livet (i virkeligheden) ikke altid er så nemt som det ser ud på Insta…

PS: Jeg har idag (søndag) fodret min elskede skrigunge med hjemmelavet rødgrød og rabarbersaft, og gynget i haven mens solen skinnede – For så overskudsagtigt er mit liv også engang imellem… Det glemmer man bare hurtigt, når bølgerne går højt i Føtex!

 

Rød grød med fløde