Hjemmelavet Sushi

Hjemmelavet sushi 3

 

Hjemmelavet sushi – det er nem mad…
Jeg gider faktisk ikke ret godt spise fisk. I mange år har jeg haft en seriøs fobi over for fisk. Ikke fordi jeg aldrig har fået frisk fisk, det har jeg fået i rigelige mængder, da min morfar fiskede, men mere fordi jeg bare ikke bryder mig om smagen.

Jeg har ligeledes i mange år bedyret at jeg ikke kunne lide Sushi – men den udtalelse må jeg altså æde igen. Claus og jeg er blevet svært begejstrede for hjemmelavet sushi – af den hjemmelavede slags. Egentlig er det ikke spor svært at lave.

Bruger for det meste Sushi ris i en kogepose – Frisk advocado, frisk peberfrugt, agurk, frisk spinat, flødeost, tang og et ordentlig stykke røget laks der ikke smager bedsk. For det er VIRKELIG det værste. Sådan et stykke fisk der smager grimt!!!
Vil helst have det fra fiskehandleren, men ellers køber jeg det i føtex. Princip har sådan et helt stykke røget laks på køl, som egner sig fremragende til formålet. Det er firkantet – og ikke skåret i skiver, hvilket er en fordel når det skal bruges til Sushi.

Typisk laver jeg 5 ruller og så deler vi dem. Det er lidt forskelligt hvordan jeg kombinerer dem, men som udgangspunkt er der 3 der ALTID går igen.

1 med flødeost, spinat forårsløg og laks
1 med flødeost, spinat, peberfrugt og avocado
1 med avocado & laks

Det er jo lidt forskelligt hvordan jeg kombinerer dem, men med udgangspunkt er det disse jeg ALTID laver.
Ingredienser hjemmelavet sushi
Det er svært at sige helt præcist hvor meget jeg bruger af de forskellige ingredienser – det er lidt en gefühl sag. Men jeg bruger altid 2 pakker ris og 5 stykker tang. Følgende ingrediensliste er derfor lidt på gefühl.

 

Ingredienser: 
2 poser sushi ris – kogt
5 stykker tang
ca. 200 g røget laks
Forårsløg
1 peberfrugt
2 avocadoer
100 g spinat
100 g hvidløgsost

 

Fremgangsmåde hjemmelavet sushi:

Med flødeost, spinat, forårsløg og laks 

  • Smør din tang med flødeost
  • Dæk efterfølgende med spinatblade
  • Dæk ca. 3/4 af tangen med et lag ris som er maks 1 cm. i højden. Risene kan godt klistre lidt til fingrene – det kan være en hjælp lige at dyppe fingrene i vand, så risene ikke klistrer fast.
  • Skær din avocado over – fjern sten og del hver halvdel i 4 hvor du fjerner skrællen
  • Skær din laks i stykker således at du opnår lange stykker der er ca. 1×1 cm i bredden
  • Skyl dit forårsløg grundigt og tilpas længden så det passer til din sushi.
  • Læg laks og avocado på midten af din tang
  • Rul din sushi sammen – der er mange meninger om hvordan dette gøres bedst. Helt ærligt… Jeg ruller den bare sammen.

 

Med flødeost, spinat, peberfrugt og avocado

  • Smør tangen med et tyndt lag flødeost
  • Fordel spinat udover tangen
  • Dæk ca. 3/4 af tangen med et lag ris som er maks 1 cm. i højden. Risene kan godt klistre lidt til fingrene – det kan være en hjælp lige at dyppe fingrene i vand, så risene ikke klistrer fast.
  • Skær din avocado over – fjern sten og del hver halvdel i 4 hvor du fjerner skrællen
  • Skær din peberfrugt i tynde lange lige strimler og lig strimlerne på midten sammen med avocadoen
  • Rul din sushi stramt sammen

 

Med Avocado & laks

  • Fordel ris ud over ca. 3/4 af tangen – Her må du gerne bruge et lidt tykkere lag ris – ca. 1 1/2 cm i højden
  • Skær din laks i stykker således at du opnår lange stykker der er ca. 1×1 cm i bredden
  • Lig din laks på midten af din tang
  • Ruld din sushi rulle sammen

Sæt alle dine sushi ruller på køl i køleskabet til de skal serveres.


Hjemmelavet sushiHjemmelavet sushi 1 Hjemmelavet sushi 2