Hjemmelavet pesto – findes der andet?

Som tidligere nævnt har jeg en ide om at pesto er lavet fra bunden… Det her med at det kommer fra et glas er jo helt malplaceret…

Pesto verde opskrift

Egentlig er det jo ret simpelt at lave, og det smager jo super-lækkert sammen med en gang frisk pasta – og intet andet ;)

Oftest laver jeg en grøn pesto – Baseret på Rucola, basilikum, parmesan og persille. Husk dog at bruge en GOD olie… Jeg bruger en super lækker olivenolie, som min skønne søster snupper med hjem fra Frankrig… Mas de Barres… Den smager HELT FANTASTISK… Meeeen mindre kan også gøre det…
Anyway… Her kommer opskriften – Den er lige ud af landevejen og pestoen kan i øvrigt fryses ned…

 

Opskrift på grøn pesto

 

Ingredienser til grøn pesto:

4 håndfulde frisk rucola
bladene fra en potte basilikum
1 håndfuld persille
1/4 dl hakkede smuttede mandler eller pinjekerner
50 g friskrevet parmesan
1-2 fed hvidløg
1 spsk friskpresset citronsaft
Olie efter behov – Tilsæt undervejs og stop når du opnår den ønskede konsistens
Salt og peber efter smag

 

Fremgangsmåde til grøn pesto

  • Bland rucola, basilikum, persille, parmesan, mandler/pinjekerne, hvidløg og blend det i en mini-hakker/blender
  • Tilsæt olie til du opnår den ønskede konsistens – bliv gerne ved med at blende hvis du vil have den helt cremet og jævn
  • Smag til med citonsaft, salt og peber