Hjemmelavet lasagne

Jeg kan huske at da jeg var mindre var lasagne noget man fik til klassefester. Det var Knorrs den bedste i pulverformat, men ikke desto mindre smagte den jo egentligt ganske fremragende….

Meeeeeennn…. The real deal er nu at foretrække. Jeg laver den sikkert ikke som den SKAL  laves og jeg tilsætter nok en masse ting som ikke har med lasagne at gøre, men det smager ikke desto mindre ganske fantastisk!

 

Ingredienser til hjemmelavet lasagne: 

200 g bacon

500 g oksekød – gerne fedtfattigt
1 løg – hakket
1 dåse hakkede tomater med hvidløg
1 dåse tomat pure ( Ca 1 1/2 dl)
2 1/2 dl fløde – gerne 18 %
6 dl vand
2 dl rødvin
Salt, Peber, Oregano

 

Bechamelsauce:
1 spsk smør
2 spsk mel
5 dl mælk
revet muskatnød efter smag
75 g revet parmesan

Ca. 12 lasagneplader

200 g revet ost

 

Fremgangsmåde til lasagne:

  • Steg baconen til den er sprød – sæt den til side.
  • Svits løg og kød i en større gryde efter ca 10 min. tilsættes hakkede tomater, tomatpure, rødvin, fløde, vand, den stegte bacon samt en halv tsk salt og en halv tsk oregano.
  • Lad saucen simre i ca. 20 min – imens tilberedes bechamelsaucen:
  • Smelt smørret i en lille kasserolle – tilsæt mel og bag saucen op sammen med mælk. Det er vigtigt at få den pisket ordentligt op så den ikke klumper.
  • Når bechamelsaucen er jævn tilsættes den revne parmesan ost og muskatnød.
  • Nu skal selve lasagnen ligges. Start med et lag bechamelssauce i bunden af et passende fad. Jeg bruger et stegefad der er ca 20 gange 30 cm.
  • Læg derefter et lag kødsauce, så lasagneplade, så kødsauce osv.. Det plejer at passe med at jeg har 3 lag lasagneplader. Sidste lagkødsauce sluttes igen af med bechamelsauce og revet ost på toppen. Smid lasagnen i ovnen ved 175 g i ca 30 min..
  • Når lasagnen er færdig tager du den ud og laden den stå i ca 10 min. inden den serveres. På denne måde kan den nå at sætte sig .

Serveres med revet parmesan og et godt glas rødvin …