mormorbrød

Min mormor bagte verdens bedste franskbrød - og den dag idag, er hendes franskbrød stadig det foretrukne brød herhjemme. En skive mormorbrød med spegepølse er til dags dato stadig én af mine foretrukne eftermiddags-hygge-snacks.

Smørbar mozarella med ramsløg

En ny favorit har ramt min frokosttallerken. Frisk mozarella med ramsløg ... Det er MEGA lækkert og smager helt fantastisk på et stykke ristet rugbrød....
Da Claus og jeg for godt 14 dage siden, var en tur ved Havnø Mølle plukkede vi VOLDSOMT mange ramsløg. Disse ramsløg blev forvandlet til den lækreste smagfulde pesto - og opskriften - Ja den får du lige her.
Jeg har et forslag…. Hvis frikadeller skal være obligatorisk at servere i diverse institutioner, ja så burde falafel i lige så høj grad være obligatorisk, for hold nu op det smager godt. Her til aften var picnickurven fyldt med hjemmelavet falafel ....
Hjemmelavede kammerjunkere lyder som noget man laver når man er arbejdsløs og “har tid til den slags”. Og må da indrømme at det tager lidt længere tid end at nappe dem fra en pose, men hvis man har tid og lyst er det slet ikke så svært og for den sags skyld tidskrævende som man kunne frygte.

Hjemmelavet Sushi

Claus og jeg har MEGA travlt for tiden. Lige om lidt er der Hest & Rytter messe - og vi er nærmest konstant bagefter. Vi skal have gjort alt klart til messestanden, og Vi har de seneste dage ligge vandret - så vandret at svigermor for en gangs skyld har overtaget tøjvasken. Og det er stort.... I aften står den på sushi, som variation til den konstante strøm af junkfood og rugbrødsmadder vi har indtaget de sidste dage.
Det her er verdens bedste hønsekødssalat. Den smager lige præcis som man forventer at en hønsekødssalat skal smage. Jeg laver den ofte når jeg har kogt hønsekødssuppe og derfor har en masse kød i overskud....
På sådan en fredag har energien helt forladt mig, og det eneste der kunne redde mig var hjemmebagte boller. Så da jeg kom hjem i eftermiddags skyndte jeg mig at smække en gang dej sammen til de lækreste hjemmebagte boller. Lige hvad der skulle til.... Du skal HELT KLART prøve denne opskrift på hjemmebagte boller, den er et hit!!!!
Jeg er startet i skole.... Bum!! Det er sgu lidt stort for sådan en gammel mormor sjæl som jeg. Men det er super hygge og glæder mig til at blive meget skarpere til det der med markedsstrategi. Mine morgener starter lidt anderledes nu - men morgenmad er stadig super vigtig. Denne skyr yoghurt giver en super god start på dagen, den er velsmagende, mild og cremet!
Kender du det der med at bukserne strammer lidt?? Mine bukser strammer ikke lidt - de strammer MEGET, så nu er jeg nødt til at gå til kamp mod kiloene. En af mine tricks er PT denne super lækre friske smoothie. Den smager ROCKER godt, og så hjælper den på forunderlig vis, min u-diciplinerede hjerne, ved at holde fokus på at jeg skal spise sundt! Jeg opbevarer "trylledrikken" i en stor patentflaske i køleskabet, så er det let lige at snuppe et glas når man har travlt!
Uhhhhh denne kolde agurkesuppe med avocado er min nye sommer livret. Den er super lækker og cremet. Og det bedste af det hele..... Den er ROCKER nem at lave.
Disse superlækre pizzasnegle er nemme og hurtige at bage. Og så er de et hit at have med i picknick kurven på sommerens udflugter.
Solen skinner og det virker som om sommeren ENDELIG er kommet til Danmark. Denne opskrift på Gazpacho er super nem og smager sygt godt.... Eneste "downside" er at den gerne skal trække i køleskaben natten over, for at smagen bliver helt perfekt. Lav den i aften og spis den i morgen - så er der nem søndagsmad oven på en herlig weekend!
Det regner og det rusker. Man skulle tro det var efterår, men kalenderen viser 2 juni. Jeg er gået igang med at rippe venindernes have for rabarber, og det virker meget passende at fejre dette med ristet brød og rabarberkompot.... Det er super nemt at lave og tager maks 10-15 minutter....
Søndag hopper øko køerne på græs.... Ingen tvivl om at jeg og fotografen skal ud at se køerne danse.... Men allerede idag tager vi hul på forårsfesten, med sæsonens første omgang hjemmelavede koldskål.... Mmmmm det smager bare såååå godt..
Salte lakridsmandler er perfekte som snack. Og for en saltGRIS som mig er det en god måde lige at få mit daglige fix på.... Endvidere tager det næsten ingen tid at lave disse lækre mandler - hvilket jo er super skønt da de forsvinder som dug for solen. Nu hvor det er søndag kan du jo passende lige "wippe" sådan en sending sammen og nyde til søndagsfilmen.
Kender du det med at en god start på dagen bare gør din dag helt forrygende. Sådan en dag har jeg haft idag.... Selvom det regner og rusker er jeg helt i hopla... Morgenmaden idag smagte bare såååå godt! Jeg var HELT i hopla der jeg lukkede hoveddøren bag mig og løb ned af trappen... SKØNT!
Morgenstund har guld imund som man siger. Dagen idag startede så skønt med fine vanddråber på ruden og kalenderlys der minder mig om at vi er godt og vel halvvejs .... Før man ved af det er det jul. Så det er på tide at få bagt leverpostejen. Portionen blev noget større end forventet.... 6 stk leverpostej á 1/2 liters størrelse... Det er da noget - og bestemt mere end jeg kan spise... En del af dem kommer med på Lykkeshøj (ridecentereret) til julefrokost på fredag og resten bliver frosset ned .... Spændt på at smage den - Må indrømme at I år er første gang jeg har kastet mig ud i Pålægs-mageriet her i julemåneden - men nok ikke sidste.... Det er en super hyggelig måde at gå og forberede sig til jul :)
Synes du ligesom jeg at skyr er den bedste start på din dag.... Så prøv den med syltede blåbær og sesam.... Det er et hit! opskriften indeholder en del sukker, så at bilde sig selv ind at det er super sundt, det er nok lige i overkanten ....
En hyggelig morgen med cafebesøg med min veninde Sine endte med en snak om denne opskrift på abrikoskugler UDEN underlige ingredienser man alligevel aldrig har i køkkenskabet... Opskriften er nem og super lækker ... Desværre forsvinder kuglerne frygteligt hurtigt ....
Jeg er et frygteligt vanemenneske så de helt store kulinariske oplevelser bliver det ikke til om morgenen... Men en god smoothie, det kan altid bruges. Prøv denne variant med banan, blåbær og kanel.