Kold agurkesuppe med avocado

Uhhhhh denne kolde agurkesuppe med avocado er min nye sommer livret. Den er super lækker og cremet. Og det bedste af det hele….. Den er ROCKER nem at lave.

 

OK – Jeg har nævnt det før. Jeg har fornøjelsen af at arbejde sammen med den skønneste kvinde engang imellem. Gitte fra det skønne hjørne i Mariager.
I mandags var jeg oppe hos Gitte og tale om lidt hjemmeside.
Normalt står menuen på kaffe når Gitte og jeg hænger ud, men denne gang servere Gitte ikke kun kaffe. Hun serverede den lækreste kolde suppe som jeg er bare er NØDT til at dele med jer.

Gitte havde lavet suppen uden en egentlig opskrift, så en helt tro kopi af Gittes suppe kan jeg ikke give jer, men har sjusset mig frem til en opskrift der minder om Gittes.
Den er super simpel og kræver ikke mange ingredienser.
– Og by the way – Beklager nederen billeder. Må lige få taget nogle lidt bedre ASAP :)

 

Ingredienser agurkesuppe:
1 agurk – helst hjemmedyrkede hvis du kan få fat i det
1 avocado
2 dl vand
1 1/2 dl græsk yoghurt
1 håndfuld dild
1 fed hvidløg
1 tsk salt
1/2 tsk tørret ramsløg – Kan udlades
1/4 tsk tørret chili
1/4 tsk hvidløgspeber
1 spsk friskpresset ciitronsaft

 

Fremgangsmåde agurkesuppe:

  • Skær agurk og avocado i mindre stykker – smid det derefter i blenderen sammen med vand og blend det til en ensartet masse
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det hele sammen i blenderen til du har en lækker cremet suppe.
  • Spis suppen med det samme eller lad den stå og trække natten over.