Georg Stage

Georg Stage

Denne weekend har vi været afsted til Tallship Race i Ålborg. En helt unik oplevelse der bestemt er værd at dele. Frem til Tirsdag formiddag kan du opleve danske Georg Stage og de ca. 80 andre smukke skibe der deltager i dette års Tall Ship Race.

 

– A singing ship is a happy ship….

Jeg ELSKER Georg Stage. Et stolt skibe der emmer af traditioner og gode oplevelser.
Ved ikke hvor min kærlighed til dette skib stammer fra, men lad os da bare sige at jeg har et lille “Crush” på Georg.
Havde jeg været 15 år yngre var jeg sgu nok hoppet i matrostøjet og havde taget på eventyr med det gode skib Georg Stage.

 

Claus og jeg var til Tall Ships Race i Ålborg, og mens vi fredag aften trissede ned af kajen i  og kiggede på de skibe der så småt var begyndt at lægge til kaj, var vi så heldige at få en sludder for en sladder med et par søde fyre der glad og gerne diskede op med masser af info om skibet Georg Stage, deres togt og deres stolte tradiotioner.

Georg Stage

 

Èn af traditionerne vi fik lidt uddybende info omkring, var bl.a. fællessangen når skibet ligger til kaj.
Smukt lød det, da skibet fredag eftermiddag lagde til kaj under fællessang. Nysgerrige som vi jo er spurgte vi ind til denne fællessang, og drengene forklarede fænomenet med følgende sætning: “A singing ship is a happy ship”

 

I gamle dage når skibene lagde til kaj kunne man lure om kaptajnen var et gedigent røvhul hvis skibet lagde til kaj under stilhed fra besætningen.
Sang besætningen derimod af deres lungers fulde kraft, var man sikker på at det var et skib der var rart at være på.
En hyggelig tradition som Georg Stage gudskelov holder ved lige.

 

Det var i øvrigt første gang i 4 måneder de danske gutter fik dansk grund under fødderne.
Den danske fuldrigger er verdens ældste skoleskib og ejes af stiftelsen Georg Stages minde.
Det oprindelige skib blev bygget i 1882 af skibredder Frederik Stage og opkaldt efter dennes afdøde søn Georg Stage.

 

I 1934 blev det oprindelige skoleskib erstattet af det skib der sejler idag. Dette skib var noget større end det gamle skib. Skibet er ikke desto mindre verdens mindste fuldrigger.
Ombord på skibet er 63 elever og 10 ansatte. Forholdene på det gamle skib er langt fra luksuriøse. Elverne sover under togterne i hængekøjer. Der skal dog ikke herske tvivl om at en tur med Georg Stage er en oplevelse for livet – På den virkelig fede måde!

Læs mere om skibet Georg Stage lige her