Mormor salat med et twist… og okseroast
ENDELIG er manden aka "fotografen" kommet hjem fra fototur på Island…
Og udover selfølgelig at savne ham er savn nummer 2 helt klart kameraet!! Handicappet blev man! Men nu er det skønne grej hjemme igen.
Nu er det så på tide at komme igang med madfoto igen… Weeee…. Og bloggen!
Jordbær sæsonen er ENDELIG skudt igang… Det er et HIT!
Tænker en formiddag i weekenden står på plukselv jordbær ved Ellengård Planteskole mellem Randers og Viborg. Store flotte bær til billige penge. Jeg kan li’ det!
Lørdag aften stod menuen på okseroast med mormorsalat. det var kamp lækkert og super sommermad.
Mormorsalat:
Ingredienser til 4 personer:
Salat:
ca 200 g gode modne jordbær
En god håndfuld pluksalat eller alternativt hjertesalat
Mormor dressing:
1 dl fløde
1 spsk citron saft
1 spsk sukker
10-15 blade frisk pebermynte – hakket
salt og peber efter smag
Fremgangsmåde
- Pluk salaten i gore store stykker… Ikke skære – riv det i stykker
- Skær jordbær i skiver
- Bland fløde, citronsaft, sukker, pebermynte og smag til med salt og peber
- Bland salat og jordbær i en skål og fordel mormordressingen over med en ske.
Okseroast:
1 Roast a´ ca. 600 g
Salt, peber & Hvidløg
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 150 grader
- Gnid med kødet med salt, peber og hvidløg og brun af på panden
- Sæt i ovnen og steg i 30 minutter
- Kerne temperatur skal gerne være 50-55 grader når du hiver den ud hvis du vil have den medium – ellers hedder den 58 grader
- Lad kødet hvile i ca 10 minutter inden servering
- Skær det i skiver og server med kryddersmør
Vi drak en lækker lakridsøl til hvilket var lidt et hit.